Vegetationen i råstofgravede søer i de 5 regioner i Danmark
Orbicon, december 2019
Region Nordjylland: No 12 Lindholm Kridtgravsø i Nørresundby
De fleste råstofgravede søer har en stor vanddybde
Der er en stor variation i de undersøgte søers vanddybde, men generelt har de fleste af søerne en ret stor vanddybde. Således har grusgravsøerne en dybde på op til 21 m, mens lergravsøerne er op til 32 m dybe. Den største dybde er registreret i kalkgravsøerne, idet Lindholm Kridtgrav i Nørresundby i Nordjylland har en dybde på 45 m, og søen er formentlig den dybeste sø i Danmark. I de fleste af de dybe søer er der stejle søskrå-ninger, men i nogle af søerne er der en mere jævn dybdeovergang, især i de lavvandede søer.
No 12: Lindholm Kridtgravsø i Nørresundby
Lindholm Kridtgravsø ligger i et villakvarter i Nørresundby, og søen er omgivet af stejle bakkeskrænter bortset fra langs sydbredden, hvor der er flade arealer med boligblokke, figur 20
Lindholm Kridtgravsø er omgivet af stejle bakkeskrænter bortset fra langs sydbredden, hvor terrænet er fladt med boligblokke. Søen har et areal på 16,7 ha samt en største dybde på 45,2 m og en middeldybde på ca. 12,5 m. Søen er undersøgt den 18. august 2012, hvor den var ca. 15 år gammel. Luftfotoet er fra 2012.
Beskrivelse af søen
Kalkgravsø med et areal på 16,7 ha samt en største dybde på 45,2 m og en middeldybde på ca. 12,5 m. Det er således en meget dyb kalkgravsø, som formentlig er landets dybeste sø. Søen er dybest i den østlige del. Der er meget stejle skrænter i søen langs bredden, og det er kun i den vestlige, nordvestlige og sydøstlige del af søen, at der er lavvandede områder.
Vandet er næringsfattigt, kalkholdigt og klart, og sigtdybden var omkring 7 m på undersøgelsestidspunktet i august 2012. Søbunden består af kalk, og det er kun på de allerdybeste områder, at kalkbunden er overlejret med dynd. På undersøgelsestidspunktet var søen ca. 15 år gammel.
Undervandsvegetation
Undervandsvegetationen havde en dækningsgrad på 22% af søbunden, og vegetationen fandtes ned til en største dybde på 12,0 m. Tætheden af undervandsplanter var stor ned til 7-8 meters dybde, hvorefter planterne var spredt forekommende indtil den største dybdeudbredelse. Undervandsplanterne udgjorde kun 0,7% af søens vandvolumen, da dette er meget stort og som følge af de meget stejle skrænter. Der fandtes 12 under-vandsarter, hvilket omfattede 6 arter af blomsterplanter og 6 arter af kransnålalger. Arternes dækningsgrad og største dybdegrænse er anført i tabel 14.
Undervandsvegetationen i Lindholm Kridtgravsø i Nørresundby i Nordjylland. Der er anført arternes dæknings-grad af søens areal og dybdegrænse i søen. Undersøgelsen er gennemført den 18. august 2012.
Ru kransnål, almindelig kransnål, aks-tusindblad og børstebladet vandaks var alle meget almindelige, og de havde tætte bevoksninger på søskrænterne i søen. De to arter af kransnål havde mere eller mindre sammenhængende vegetationsbælter på skrænterne, øverst ru kransnål og længere nede almindelig kransnål. Bevoksningerne af aks-tusindblad og børstebladet vandaks fandtes i højere grad områdevis med tætte og sammenhængende bevoksninger.
Liden vandaks og almindelig vandpest var spredt forekommende, og begge arter havde flere steder tætte og sammenhængende bevoksninger på mellemdybt vand. De resterende seks arter, skør kransnål, buttornet kransnål, bugtet glanstråd, spinkel vandaks, kruset vandaks og stivtornet kransnål var generelt fåtalligt fore-kommende, men de havde alle en del steder med sammenhængende bevoksninger på både lavt og dybt vand.
Den dybestvoksende art var almindelig vandpest med en største dybdegrænse på 12,0 m. Desuden havde almindelig kransnål og bugtet glanstråd begge en stor dybdegrænse på 11,5 m. Endvidere havde børstebladet vandaks, akstusindblad og buttornet kransnål høje dybdegrænser i dybdeintervallet 9,5-10,5 m. Liden vandaks, ru kransnål og skør kransnål havde også en ret høj dybdegrænse med 7,5 m samt spinkel vandaks med 6,5 m og kruset vandaks med 5,5 m. Stivtornet kransnål fandtes ned til 3,5 m.
Undervandsarterne havde en gennemsnitlig plantehøjde på 0,5 m, og det bevirkede, at det kun var ca. 0,7% af søens vandvolumen, der var fyldt op med undervandsplanter, da vandvolumenet i søen er meget stort. Blomsterplanterne havde længder på 0,4-0,7 m, mens kransnålalgerne var 0,1-0,4 m høje. Den lave højde skyldes især, at planterne overlejres med kalkpartikler, hvilket er med til at begrænse deres højdevækst og bøjer planterne.
Undervandsvegetationen er især bemærkelsesværdigt ved, at der fandtes så mange arter af kransnålalger. Dette skyldes, at de fleste arter af kransnålalger foretrækker at vokse i næringsfattigt, klarvandet og kalkholdigt vand som i Lindholm Kridtgravsø. Ru kransnål, buttornet kransnål, stivtornet kransnål og bugtet glanstråd er ualmindelige arter på landsplan.
Da søvandet er næringsfattigt var der kun lidt trådalger, som tilsammen havde en dækningsgrad på ca. 1,3% af søens areal og med en største dybdegrænse på 15,0 m. Det omfattede grønalgen dusk-vandhår (Cladophora glomerata) samt grønalgeslægterne slimtråd (Spirogyra), Oedogonium og Ulothrix. De to sidstnævnte findes ofte i rene ferskvandområder.
Flydebladsvegetation
Der blev ikke registreret nogen flydebladsplanter, hvilket blandt andet skyldes,
at der er meget stejle skrænter i søen tæt på bredden samt skyggende træer,
så der er begrænsede voksemuligheder for flydebladsplanterne.
Rørsumpvegetation
Langs nord- og østbredden fandtes enkelte bevoksninger af tagrør ude i søen,
og som havde en dybdegrænse på 1,5 m. Herudover var der kun lidt rørsumpvegetation langs bredderne, og det omfattede kun få arter.
Konklusion
Lindholm Kridtgravsø er en næringsfattig, klarvandet og kalkholdig sø med en største dybde på 45,2 m, og søen er formentlig landets dybeste. Der er meget stejle skrænter i søen langs næsten hele bredden, og sø-bunden består af kalk. Undervandsvegetationen er forholdsvis artsrig, og den omfatter 12 arter, der tilsammen har en dækningsgrad på 22% af søens areal og vokser ned til 12 meters dybde. Planterne udgør dog kun 0,7% af søens store vandvolumen.
De 12 undervandsarter omfatter 6 arter blomsterplanter og 6 arter kransnålalger, hvoraf ru kransnål, buttornet kransnål, stivtornet kransnål og bugtet glanstråd er ualmindelige herhjemme. Det er især bemærkelsesværdigt, at der findes så mange arter af kransnålalger, og at alle undervandsarter har en meget stor dybdeudbredelse og hyppighed. Kransnålalgerne foretrækker således at vokse i rent og kalkholdigt vand, og det klare vand giver mulighed for, at undervandsplanterne kan vokse på dybt vand og være hyppige.
Undervandsplanterne i søen er i nogen grad dækket af kalkstøv, der hvirvles op fra søbunden ved blæst, og dette er lidt begrænsende for undervandsarternes vækst og højde. Søen var ca. 15 år gammel ved undersøg-elsen, men har stadig en god vandkvalitet med næringsfattigt vand, og der findes kun lidt trådalger, der som følge af det klare vand vokser ned til 15 meters dybde. Der findes ikke nogen flydebladsplanter, og rørsump-vegetationen er stort set begrænset til nogle få tagrørsbevoksninger langs bredden.
Lindholm Kridtgrav er opstået som følge af, at der er opgravet kalk. Søen er 45 m dyb, og det er formentlig landets dybeste sø. Vandet er næringsfattigt og meget klart. Ved undersøgelsen var sigtdybden omkring 7 m og med gode lysforhold for undervandsplanter. Der er stejle skrænter i søen langs størstedelen af bredden. Foto: 18. august 2012.